Et bofællesskab bliver tilTilbage til forsiden Om foreningen Velkommen til Enebærhaven Kontakt foreningen |
|
Idéen bliver til En gruppe på 8-9 personer fra Gevninge/Hvalsø/Kisserup mødtes i sensommeren 1998. Blandt initiativtagerne til ”Hvalsø Seniorbofællesskab” var Hanne Møller, Hanne Johansen og Kirsten Schæfer (Enebærhaven 8, 10 og 12). Foreningen ”Hvalsø Seniorbofællesskab” Gruppen arbejdede fra sommeren 1998 med idéen om at etablere et seniorbofællesskab i Hvalsø Kommune, og stiftende generalforsamling blev afholdt 3. november 1998. Hanne Møller blev valgt til formand for foreningen ”Hvalsø Seniorbofællesskab”. Kontingentet var 10 kr. pr. måned. Fælles for gruppen var ønsket om en mindre bolig, som man også kunne overkomme, når man blev ældre samt ønsket om en større grad af fællesskab end det, der findes i et traditionelt boligområde. Information og inspiration blev indhentet fra byggefirmaet Lind og Risør, ”Danmarks ældreboligselskab”, ”Boligtrivsel i Centrum” m.fl., og medlemmer tog rundt for at se på forskellige bofællesskaber. Andelsbolig eller ejerbolig Muligheden for at få en kvote til støttede andelsboliger var minimal på dette tidspunkt, og samtidig ville det kræve et politisk flertal for at udnytte en evt. kvote. Da Venstre ikke gik ind for at fremme opførelse af andelsboliger, var dette ikke en mulighed. Private andelsboliger (uden kommunal støtte) var en anden mulighed, men uden økonomiske fordele. Ved andelsboliger undgår man lejeværdi af egen bolig, men til gengæld opnår man ikke noget rentefradrag. Det blev ret hurtigt besluttet, at der skulle satses på ejerboliger. Den månedlige boligudgift for ejerbolig og privat andelsbolig er omtrent den samme, men med en ejerbolig har man mulighed for at nedbringe de månedlige ydelser inden pensions-alderen f.eks. i forbindelse med salg af fast ejendom, opsparing, udbetaling af pension m.m. Planen Det var planen, at der skulle opføres omkring 20 boliger og et fælleshus. Husene skulle være ældrevenlige, i ét plan og på forholdsvis små grunde (300-500 m2). Målgruppen var enlige og par mellem 45 og 65 år, uden mindre børn. Det forventedes, at boligerne skulle stå klar til indflytning sommeren 2000. Tidsplanen holdt ikke helt. Det første hus endte med et være klar til indflytning i august 2001 (Enebærhaven 14). 28 møder blev afholdt, og lige så mange referater skrevet. Som referent og kontaktperson til Hvalsø Kommune vil jeg forsøge at beskrive den proces, der er gået forud for etableringen af det første seniorbofællesskab i Kommunen. |
|
Informationsmøde februar 1999 For at give andre interesserede mulighed for at være med i projektet fra starten, blev der indkaldt til informationsmøde på Hvalsø Skole. Der blev lavet informations-folder og plakat om vores projekt (Klik på folderen til højre for at få en større udgave). Takket være formanden (Hanne Møller Laursen), der er grafiker, var layout og grafik af høj kvalitet. Pressemeddelelse og annoncer i lokalaviserne blev brugt til at orientere befolkningen om mødet. |
 |
 |
45 interesserede samt kommunens borgmester (V) og viceborgmester (SL) deltog. Men resultatet var magert! Det lykkedes os at komme op på 15 medlemmer, og der blev fortsat annonceret flittigt efter nye medlemmer. (klik på billedet til venstre for at få en større udgave af avisudklippet)
|
|
Sarbjerg? Hvalsø Kommune var på det tidspunkt ved at udarbejde lokalplan for Sarbjerg-udstykningen, et helt nyt boligområde i Hvalsø. Vi meddelte på et tidligt tidspunkt kommunen, at vi var interesserede i et område, hvor et seniorbofællesskab kunne etableres. Hvalsø Kommune blev løbende holdt orienteret om arbejdet i gruppen, og en tæt kontakt til kommunen var med til at sikre, at det ønskede område (område III) i lokalplanforslaget blev udlagt til tæt/lav bebyggelse til f.eks. bofællesskab for ældre. |
 |
|
Arkitekter Muligheder for et ejerboligprojekt blev diskuteret med Lind og Risør, men også med Juul og Frost, som udarbejdede lokalplanen for Hvalsø Kommune. Firmaet Botica var inde i billedet og endelig Tage Nielsens Tegnestue. Der blev forsøgt etableret et samarbejde med Lind og Risør, men de ville kun gå ind i projektet, hvis 50 % af husene var solgt på forhånd. Det kunne vi ikke klare på det tidspunkt. Arkitekt Flemming Dahl, Tage Nielsens Tegnestue i Roskilde, blev på dette tidspunkt kontaktet. Han mente, at det kunne gøres bedre, billigere og mere spændende end det, der var skitseret af Lind og Risør. Han kom med forslag og kontaktede en investor/bygherre, der var villig til at skyde penge i projektet, selvom ikke alle huse var solgt på forhånd. Han forlangte dog, at 7-8 huse ud af de 20 skulle være afsat, før han ville gå i gang med projektet. Det tegnede til, at vi kunne få et godt samarbejde om det kommende byggeri, og vi besluttede os for at arbejde videre med Flemming Dahl. For at starte projektet, udarbejde skitseforslag og prisoversigter indbetalte alle interesserede 5000 kr. (ex. moms). Beløbet skulle modregnes i en senere købspris. Arkitekt og bygherre skød tilsvarende beløb i det indledende arbejde. Der blev nedsat et byggeudvalg (med bl.a. Hanne Møller Laursen og Kirsten Schæfer) og en samarbejdsaftale blev underskrevet. Det sidste kom vi til at fortryde bittert senere, og set i bakspejlet skal man aldrig, aldrig gøre dette uden advokatbistand!! For at sikre projektet fik vi i det videre forløb advokatbistand af Knud Foldschack (specialist i bofællesskaber). Der blev holdt inspirationsmøde med ham og gruppen. I fællesskab blev en lang række spørgsmål opstillet - spørgsmål, der skulle drøftes og afklares før et bofællesskab kunne etableres og vedtægter udarbejdes. Foldschack’s hjælp var meget nyttig, og arbejdet har dannet grundlag for bofællesskabets nuværende vedtægter. Lokalplan vedtages Lokalplanen
for Sarbjerg-området blev endelig vedtaget i august 1999 (6 måneder
senere end forventet). Udbudsbetingelserne for område III (vores
område) blev dog først godkendt af Hvalsø Kommune i januar 2000 med
tilbudsfrist 25. februar. |
 |
Et færdigt projekt Det første sæt tegninger med forslag til bebyggelse blev sendt til godkendelse i Hvalsø Kommune i sommeren 1999, men de kunne ikke godkendes. De skitserede huse havde ensidig taghældning og opfyldte ikke kravene i lokalplanen Det havde arkitekten overset og kommunen ville ikke give dispensation. (klik på skitserne for at få en større udgave) |
 |
| Et nyt projektforslag blev udarbejdet med lynets hast, men det var ikke helt så spændende og visionært, og vi nåede ikke rigtig at blive inddraget i denne fase. Der var en del kritik af projektet, men til sidst lykkedes det, at få fremsendt et forslag, som alle kunne gå ind for. En række krav blev opstillet til entreprenøren/investoren, og han blev anmodet om at fremsende udkast til købsaftale, materialebeskrivelser m.m.. Et møde blev arrangeret med vores advokat. Det lovede materiale blev dog ikke fremsendt som aftalt, og da det i sidste øjeblik blev faxet, var det utilstrækkeligt og mangelfuldt. Da investor udeblev fra det aftalte møde, frarådede advokaten et fortsat samarbejde. Samarbejdsaftalen blev opsagt. Resultatet var trussel om sagsanlæg og erstatningskrav. Vi var nu på bar bund. |
 |
Ingen tilbud på område III ”Vores” grund blev udbudt til salg i januar 2000, men der var ingen køber! Så da udbudsfristen udløb, var der ingen tilbud. Kommune og presse var undrende (klik på avisudklippet for at få en større udgave)
|
|
Hvad gør vi nu? Vi var nu bundet af den samarbejdsaftale, der var indgået med investor, der i øvrigt var meget utilfreds med at vi opsagde samarbejdsaftalen. Aftalen betød, at vi var bundet til at bruge ham, hvis gruppen ville gennemføre det skitserede projekt. Vi kunne derfor ikke entrere med en anden bygherre. Advokaten opfordrede os til at tage kontakt til firmaet ”Egen vinding og datter” (EVD), der var specialister i økologisk byggeri. Et møde blev arrangeret (14.4.2000). Samme dag fik vi et tilbud fra NCC, der havde hørt om projektet gennem arkitekten (Flemming Dahl). De var interesserede i at købe grunden i Sarbjerg og vi forstod på dem, at de ville gennemføre projektet efter aftale med Flemming Dahl. Det ville så ikke være vores projekt, men vi ville kunne købe boligerne som enkeltpersoner. Stillet over for disse to valgmuligheder, EVD og NCC, var det umuligt at opnå enighed i gruppen. Fem (Hanne Møller, Hanne Johansen, Ruth, Torben og Kirsten Schæfer) fra den oprindelige gruppe valgte at samarbejde med NCC, mens to meldte sig ud. NCC købte grunden. En ny samarbejdspartner meldte sig på banen i sidste øjeblik. Det var en lokal arkitekt, Jørgen Greve, der ville bygge ”kvalitetshuse” efterhånden, som de blev solgt. Det ville dog kræve, at kommunen indvilgede i, at han kunne købe grundene løbende og således ikke bandt sig til at købe hele området på én gang. Ny udbudsrunde Tre købere meldte sig (NCC, EVD og Jørgen Greve) og kommunalbestyrelsen besluttede (11.4.2000), at der skulle forhandles med NCC, der ville gennemføre gruppens oprindelige projekt. Grunden købes Da der nu kun var fem personer (fire ”huse”) tilbage fra den oprindelige gruppe, mente NCC, at det var for risikabelt at gennemføre hele byggeriet på én gang. De fremsendte derfor et købstilbud til Hvalsø Kommune på halvdelen af jorden. Samtidig skulle de have forkøbsret til resten inden 1.10.2000. Den 25. april 2000 besluttede kommunalbestyrelsen at lade NCC købe på de nævnte vilkår, trods et højere bud fra Jørgen Greve. Tegninger, købsaftaler og vedtægter NCC indgik herefter i et samarbejde med firmaet Bülow og Nielsen, og det viste sig, at det var dem, vi skulle fortsætte forhandlingerne med. Tage Nielsens Tegnestue måtte forlade projektet, og uden nogen form for forhandling med gruppen blev 16 ud af 20 huse nu på tegningerne ændret, så de svarede til Bülow og Nielsens typehuse. De fem medlemmer, der var tilbage i gruppen (fire ”huse”), var Bülow og Nielsens sikkerhed i projektet, og vi indgik i et tæt samarbejde om det fælles projekt. Det lykkedes os at bevare de oprindelige indretninger i de fire huse (Enebærhaven 8, 10, 12 og 14). Husene fremstår i dag anderledes end den øvrige bebyggelse specielt med hensyn til grundplaner. Facader er næsten ens, dog er vinduer og døre anderledes. Det oprindelige krav var, at fem huse skulle være solgt, før byggeriet kunne påbegyndes. Det endte dog med, at Bülow og Nielsen gik med til at starte, selvom der kun var solgt fire huse. Der var benhårde forhandlinger om pris, materialer og vedtægter. Vi måtte vente meget længe på tegninger af fælleshus, men da de kom svarede de helt til det ønskede. Køb af jord blev forsinket, og vi skulle hele tiden spørge til udviklingen for at undgå unødig forsinkelse. Der blev foretaget et utal af opringninger og skrevet et stort antal mails til Bülow og Nielsen og Hvalsø Kommune for at holde dem til ilden (det var Kirsten, der stod for telefonkontakten). Der kunne ikke opnås enighed om, hvem der skulle betale for anlæg af kvartervej (vejen vest for vores område), der skulle anlægges arbejdsvej, byggemodnes og skøde skulle underskrives m.m. Sidst i juni modtog vi den endelige materialebeskrivelse af huse og fælleshus samt de endelige vedtægter. Vi havde mange rettelser. Bo fra Bülow og Nielsen mente aldrig, han havde været ude for nogen, der endevendte materialet, som vi gjorde. Det blev besluttet, at dele byggeriet i to etaper og vente med fælleshuset til sidst. 12. august 2000 modtog vi de endelige købsaftaler. Der var nu indføjet en klausul om, at der ikke skulle opføres et fælleshus, hvis anden etape mod forventning ikke blev opført. Det gav ikke anledning til nedslag i prisen, og vi meddelte, at det var helt uacceptabelt. Svaret kom dagen efter: Bülow og Nielsen havde besluttet at droppe projektet! Fra vores kontaktperson i NCC (der syntes, at vi burde genoverveje!) fik vi at vide, at Bülow og Nielsen stod ved deres tilbud, men at der ikke var mulighed for yderligere forhandling – de havde ikke tidligere haft et projekt med så dårlige økonomiske resultater! Skal vi droppe projektet? Skulle
vi efter hele dette store arbejde droppe projektet eller skulle vi tage
chancen. Det var en rigtig svær beslutning, og det krævede enighed.
Efter svære overvejelser accepterede vi, og den 1. september 2000 blev
købsaftalerne underskrevet. |
 |
Annoncering og salg starter Den 20. september udsendte vi pressemeddelelse (klik på pressemeddelelsen for at få en større udgave) og annonceringen for byggeriet startede. De første byggetilladelser kom midt i januar 2001, og det første hus stod klar sidst i august 2001 (Ruth’s hus Enebærhaven 14).
|
|
Foreningen ”Hvalsø Seniorbofællesskab” opløses Den 2. marts 2001 blev foreningen ”Hvalsø Seniorbofællesskab” af 3. november 1998 opløst. Den 9. februar 2001 blev det første møde afholdt for de nye bofæller. Området blev besigtiget og forventningerne var i top. Mennesker mødtes med det fælles mål at skabe et godt sted at bo omkring et fællesskab. |
 Foto fra skole-møde |
 Foto fra Området |
|
Grundejerforeningen Enebærhaven Det lykkedes at realisere ideen om et seniorbofællesskab. Resultatet af næsten 3 års arbejde blev et bofællesskab og foreningens navn er: ”Grundejerforeningen Enebærhaven”. Projektet er lykkedes til alles tilfredshed. Vi bor i nogle dejlige huse, sammen med nogle dejlige mennesker og i nogle dejlige omgivelser. Kirsten Schæfer (Enebærhaven 12) 22. marts 2005 |